En kunstner, en handelsøkonom og en grafiker - to brødre og en kammerat fra Nordjylland med en fælles fascination for dansk design og i særdeleshed keramik fra det 20. århundrede
FIRMAETS VISION
Kronborg Stentöj er drevet af visionen om at lave dansk designet og produceret keramik, som kan måle sig med de nu eftertragtede danske keramikstykker fra det 20. århundrede.
Vores målsætning er at lave keramik, som markerer og udtrykker sig i hjemmet, også om 50 år.
Vi kunne skabe en højere fortjeneste, en hurtigere produktion og et billigere produkt ved at flytte produktionen til udlandet, men stemplet i bunden ‘Made in Denmark’ er drivkraften, der fik os til at starte vores virksomhed. For os er det vigtigt, at alle firmaets processer finder sted lokalt, så vi løbende kan følge produktionen og sikre, at kvaliteten af vores stentøj er helt i top.